I det online lånemarked for forbrugslån er der specielt et tal der er central for både långiverne og låntagerne, nemlig renten. I Danmark beskrives renten både som debitor rente og som ÅOP rente. Renten er ganske enkelt det tal som opgiver hvor mange procent man skal betale over lånebeløbet, efter gælden er tilbagebetalt. For bedst at kunne orientere sig mellem markedets forskellige tilbud, er det nyttigt at have overblik over hvad der afgør rentens størrelse – dette vil være artiklens agenda.
Debitor rente versus ÅOP rente
Det kan først og fremmest være relevant at kende forskellen på Debitor rente og ÅOP rente. Långiveren angiver gerne debitor renten når de skal præsentere de tilgængelige renter. I Danmark går den helt ned til kun 4-5 procent for lån uden sikkerhed. Den angiver kun hvor mange procentvis ekstra man skal betale på sine nedbetalinger inden for en aftalt nedbetalingstid.
Den indeholder dog ikke alle de udgifter som en låntager bør inkludere i sin vurdering af lånet. ÅOP renten er derfor mere interessant, eftersom den både inkludere renteudgifterne der kommer fra debitor renten og alle afgifter samt lignende udgifter – dermed giver ÅOP renten et nøjagtigt tal på låntagerens procentvise udgifter per år. I Danmark ligger den normalt mellem 9 og 22 procent.
I den specifikke låneproces er kreditchecken afgørende
Når man som låntager har fundet den rette man vil søge lånet hos, er søgeprocessen i dag hurtig, enkel og digitaliseret. Det er nemt at sende en ansøgning af sted og der går ofte ikke længe før tilbuddene kommer tilbage. Ved lån uden sikkerhed får man som kunde en individuel fastsat rente, der er lavet på baggrund af en obligatorisk kreditcheck. I dag er den, hos de fleste långivere, digital og automatisk. For långiveren handler denne kreditcheck praktisk talt om at lave så god en vurdering som mulig af kundens betalingsevne samt at afgøre risikoen for at lånet ikke kan betales tilbage.
Dette er vigtig at gøre idet lånet ikke er sikkert. Via digitale systemer har långiveren adgang til forskellige typer af information om kunden, herunder indtægt, betalingsforsømmelse, arbejdsforhold, alder og statsborgerskab. Enkelte faktorer er positive for renten, idet de signalerer lav risiko for långiveren – såsom høj indkomst. Andre faktorer kan derimod have negativ indvirkning på renten, såsom inkassosager og betalingsmisligholdelser, idet de angiver risikoen for betalingsproblemer. For at lave en mere subjektiv vurdering af kundens betalingsevne er det i nogle lande blevet normalt at långiveren tjekker Facebook eller lave en Googlesøgning på kunden. Sådan gør man dog ikke i Danmark og med den lynhurtige og automatiserede kreditkontrol der findes i dag på de online lånemarkeder, synes det umuligt.
Nogle långivere tilbyder en bestemt rente hvor man ingen indflydelse har på udfaldet. Det bedste man her kan gøre som aktiv kunde er at undersøge markedet grundigt for at finde gode og billige långivere. Ikke mindst er det en god ide at sende ansøgninger til flere långivere for dermed at sikre sig et overblik over forskellige mulige løsninger.
Udover den konkrete individuelle låneproces er det også afgørende hvilken generel niveau renten ligger på nationalt. Dette påvirkes af markedets konkurrence og ikke mindst af den styrende rente i den Danske nationalbank. Hvordan denne rente generelt påvirker renteniveauet i Danmark, kan du her læse mere om Cibor renten.
Renten afspejler betalingsevne – men ikke nødvendigvis permanent
I og med et lånetilbud bliver godkendt, godkendes renten også. Dette betyder dog ikke at renten ikke kan skifte. Ens økonomiske situation kan forandres under nedbetalingen af et lån. Hvis dette sker kan man søge om refinansiering hos den samme eller en anden långiver og muligvis derefter få et nyt tilbud med en potentielt lavere rente, på baggrund af en ny kreditcheck. Uanset om man mener at ens økonomi er forandret, kan man uforpligtende søge om refinansiering af lån på samme måde som når man søger lån – og dermed finde ud af om eventuelt andre långivere kan tilbyde bedre løsninger.
